
FHA Singapore 2022
Make it happen ApS stod – under
Make it happen ApS stod bag det officielle danske eksportfremstød ved Bar Convent Berlin 2022, hvor Danmark var udnævnt som “Country of Honour”. Under konceptet Mixology International skabte vi en stærk platform for danske drikkevarebrands med fællesstand, signaturcocktails, netværkslounge og samarbejde med bl.a. Schweppes og Copenhagen Cocktail Club – alt sammen med fokus på international synlighed og eksport.
Make it happen ApS – Eksportfremstød for danske drikkevarebrands på Bar Convent Berlin
Som en del af vores arbejde med at fremme danske brands internationalt, organiserede Make it happen ApS det officielle danske eksportfremstød ved Bar Convent Berlin 2022. Under vores koncept Mixology International og som en del af #DrinksOfDenmark-initiativet stod vi bag det danske fællesstand – og Danmark havde æren af at være udnævnt som “Country of Honour” på messen.
Denne status gav de deltagende danske virksomheder en unik synlighed og et strategisk stærkt udgangspunkt – både hvad angår eksponering på messen og i den internationale markedsføring op til og under eventet.
Standen blev designet med afsæt i nordisk og dansk æstetik – minimalistisk, funktionel og med varme træelementer, der tilsammen skabte en elegant og indbydende atmosfære. Centralt i standen opførte vi en fuldt udstyret cocktailbar, hvor alle deltagende brands fik deres egne signaturcocktails på menukortet.
For at sikre kvalitet i absolut topklasse samarbejdede vi med Copenhagen Cocktail Club, én af Danmarks førende cocktailcaterings, samt med Schweppes Germany, som bidrog med mixers til hele baren – alt sammen med fokus på at præsentere de danske produkter bedst muligt overfor indkøbere, distributører og beslutningstagere fra hele verden.
Ved siden af baren etablerede vi en loungezone, som gjorde det muligt for deltagerne at afholde møder i mere afslappede omgivelser – med en cocktail i hånden og med fokus på relationer og forretning.
Om Bar Convent Berlin
Læs mere om messen her: Bar Convent Berlin
Læs mere om eksportfremstød og nationale pavilloner via Make it happen.
Make it happen ApS stod – under
Make it happen ApS stod bag det
Se alle cases, vi har lavet gennem tiden.
Se alle cases, vi har lavet gennem tiden.