Er din virksomhed en del af den danske fødevare- og drikkevarebranche – og er I klar til at tage skridtet mod det sydøstasiatiske marked? I samarbejde med Dansk Industri inviterer vi nu danske fødevareproducenter og drikkevarevirksomheder til at deltage på Food Hotel Asia (FHA) i Singapore 2025 – en af Asiens absolut førende messer for fødevarer og drikkevarer.
Med over 2.000 udstillere og 40.000 professionelle besøgende fra hele regionen, herunder Malaysia, Indonesien, Taiwan, Thailand, Vietnam, Australien og Indien, er FHA en unik platform for at præsentere dine produkter, møde relevante indkøbere og opbygge værdifulde forretningsrelationer i en voksende og købestærk del af verden.
Deltag som en del af den danske fællesstand
Som udstiller bliver du en del af en flot og velorganiseret dansk fællesstand på 200 m², hvor du får:
• En individuel stand på 4,5 m² med personlig bardisk, dit logo og et 3 m² vægprint i dit eget design
• Adgang til fælles showcase-køler, daglig islevering, strøm, lys og katalogsynlighed
• Fælles mødeområde og depot med hylder, kaffe, vand og køleskab
• Professionel B2B matchmaking faciliteret af Mixology International
• Introduktion til markedet og deltagelse i en netværksmiddag med andre udstillere
• Hjælp til logistik, fragt, told, rejse og hotelbookinger
Pris og tilmelding
Pris for deltagelse: 20.925 DKK ekskl. moms pr. virksomhed.
Tilmelding sker via Dansk Industris hjemmeside – se link under “Sign up”.
Bemærk, at tilmelding er bindende. I tilfælde af aflysning fra arrangørens side eller ved for få tilmeldinger, refunderes det fulde beløb.
Hvorfor deltage?
FHA er din adgang til high-end aktører i hele regionen – og et stærkt udstillingsvindue for danske produkter med kvalitet, historie og bæredygtighed i fokus. Uanset om du arbejder med gourmetfødevarer, drikkevarer, snacks, ready-to-drink eller bæredygtige koncepter, så er Singapore et strategisk springbræt til hele Sydøstasien.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker en snak om, hvordan din virksomhed kan få mest muligt ud af deltagelsen.