Danske virksomheder kan være indirekte berørt gennem deres tyske kunder og bør gøre dokumentation til en del af eksportberedskabet.
Opdateret september 2026. Tyskland er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, og mange danske SMV’er sælger direkte eller indirekte til større tyske virksomheder. Derfor er den tyske Lieferkettensorgfaltspflichtengesetz – normalt kaldet Lieferkettengesetz eller LkSG – relevant langt uden for de virksomheder, der juridisk er direkte omfattet.
Loven trådte i kraft 1. januar 2023. Den omfattede oprindeligt virksomheder med mindst 3.000 ansatte i Tyskland, og fra 1. januar 2024 blev grænsen sænket til 1.000 ansatte. De berørte virksomheder skal arbejde systematisk med risici for menneskerettigheder og visse miljøforhold i deres egen virksomhed og i leverandørkæden.
For en dansk eksportvirksomhed er det centrale derfor ikke kun spørgsmålet: Er vi selv omfattet af loven? Det vigtigste spørgsmål er ofte: Er vores tyske kunde omfattet – og hvilke krav sender kunden videre til os?
Hvad kræver Lieferkettengesetz?
De direkte omfattede virksomheder skal blandt andet etablere risikostyring, fastlægge ansvar internt, gennemføre regelmæssige risikoanalyser, vedtage en menneskerettighedspolitik, iværksætte forebyggende og afhjælpende tiltag, etablere klageprocedurer og dokumentere deres arbejde.
BAFA, den tyske myndighed med ansvar for håndhævelsen, understreger samtidig, at mindre virksomheder og udenlandske leverandører ikke selv bliver underlagt BAFA-kontrol eller bøder alene på grund af loven. Men de kan blive påvirket indirekte gennem krav fra de store virksomheder, de leverer til.
Hvorfor er det relevant for danske eksportører?
En stor tysk kunde kan have behov for dokumentation om blandt andet arbejdsforhold, leverandørstruktur, risikoprocedurer, miljøforhold og virksomhedspolitikker. Dermed kan compliance blive en del af den kommercielle adgang til kunden – også selv om den danske leverandør ikke juridisk er omfattet.
Det gælder især virksomheder, der leverer private label, komponenter, råvarer, emballage, fødevarer, tekstiler, udstyr eller andre produkter ind i større tyske koncerner.
For danske virksomheder bør dokumentationen derfor ses som en del af eksportberedskabet. En virksomhed, der hurtigt kan svare på kundens leverandørspørgeskema og dokumentere centrale forhold, kan stå stærkere end en konkurrent, der først begynder at samle oplysningerne, når kunden spørger.
Hvilke krav kan du møde fra en tysk kunde?
- Supplier Code of Conduct og krav om underskrift.
- Spørgeskemaer om arbejdsforhold, miljø og leverandørkæde.
- Dokumentation for egne politikker og ansvarlige processer.
- Oplysninger om underleverandører og produktionslande.
- Krav om opfølgning, audits eller korrigerende handlinger.
Det betyder ikke, at enhver kunde vil kræve alt dette. Kravene afhænger blandt andet af kundens størrelse, branche, risikoprofil og egen compliance-model.
2026-status: Et marked med højere dokumentationskrav
Udviklingen stopper ikke ved den tyske lov. På EU-niveau er krav til leverandørkæder, produktdokumentation, bæredygtighed og ansvarlig sourcing blevet et stadig større tema. Derfor er det fornuftigt at betragte LkSG som en del af en bredere udvikling: dokumentation bliver i stigende grad en forudsætning for at kunne sælge til store europæiske kunder.
Har Tyskland høj prioritet i jeres eksportstrategi, bør leverandørdokumentation derfor være en del af jeres eksportforberedelse og ikke kun behandles som et juridisk spørgsmål.
Hvad betyder det for danske virksomheder?
For mange danske SMV’er er den største konsekvens indirekte. I kan blive mødt af nye eller mere detaljerede krav fra tyske kunder, selv om jeres virksomhed ikke selv er direkte omfattet af den tyske lov.
Det kan samtidig være en konkurrencefordel. Hvis I har en velorganiseret leverandørmappe med de vigtigste politikker og oplysninger, bliver det lettere at komme gennem onboarding hos større kunder.
Hvem bør reagere?
- Virksomheder med større tyske B2B-kunder.
- Leverandører til tyske detail-, industri- og hospitalitygrupper.
- Producenter med komplekse eller internationale leverandørkæder.
- Virksomheder, der oplever flere ESG- eller compliance-spørgsmål i salgsprocessen.
- SMV’er, der vil være klar til større key accounts i Tyskland.
Hvad kan du gøre nu?
- Kortlæg hvilke tyske kunder der kan være omfattet af LkSG.
- Saml eksisterende politikker, leverandørdata og dokumentation ét sted.
- Udpeg internt, hvem der svarer på kundernes compliance-spørgsmål.
- Gennemgå de vigtigste underleverandører og produktionslande.
- Undgå at love mere dokumentation eller kontrol, end virksomheden reelt kan levere.
Hvordan kan Make It Happen hjælpe?
Make It Happen hjælper danske virksomheder med at gøre eksportarbejdet operationelt. Vi kan hjælpe med at forstå kundekrav, opbygge et praktisk eksport- og leverandørkit, prioritere de rigtige tyske kunder og koble dokumentation sammen med virksomhedens go-to-market.
Vi yder ikke juridisk rådgivning om LkSG, men kan hjælpe med den kommercielle forberedelse og med at identificere, hvor specialiseret juridisk eller ESG-rådgivning er nødvendig. Læs mere om vores strategiske rådgivning eller kontakt os.
Kilder
Bundesministerium für Arbeit und Soziales: LkSG gælder fra 2023