CBAM starter: Nye CO₂-krav til virksomheder, der importerer til EU

Opdateret september 2026. Da EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism – CBAM – gik i gang 1. oktober 2023, var det først og fremmest et rapporteringssystem. Virksomheder skulle begynde at indsamle og indberette data om de CO₂-udledninger, der var indlejret i udvalgte importerede varer.

I dag er ordningen gået videre til næste fase. Fra 1. januar 2026 gælder den definitive CBAM-ordning, og for berørte importører handler det ikke længere kun om rapportering. Virksomheder kan også blive omfattet af krav om autorisation, årlige erklæringer og køb af CBAM-certifikater.

CBAM er derfor blevet et konkret compliance- og indkøbsspørgsmål for virksomheder, der importerer bestemte CO₂-intensive varer til EU.

Hvad er CBAM?

CBAM står for Carbon Border Adjustment Mechanism og er EU’s CO₂-grænsetilpasningsmekanisme. Formålet er at sikre, at importerede varer i udvalgte CO₂-intensive sektorer i højere grad møder en CO₂-pris, der svarer til den, europæiske producenter møder gennem EU’s emissionshandelssystem.

Ordningen skal blandt andet mindske risikoen for såkaldt carbon leakage – at produktion flyttes ud af EU til lande med mindre ambitiøse klimakrav, eller at europæiske varer erstattes af mere CO₂-intensive importerede produkter.

Da overgangsfasen begyndte i 2023, omfattede CBAM blandt andet varer inden for:

• cement
• jern og stål
• aluminium
• gødning
• elektricitet
• hydrogen

Hvad ændrede sig fra 1. januar 2026?

Overgangsperioden løb fra oktober 2023 til udgangen af 2025. Fra 2026 gælder den definitive ordning.

EU-importører – eller i visse tilfælde deres indirekte toldrepræsentanter – som importerer mere end den gældende massebaserede tærskel på 50 ton CBAM-varer, skal som udgangspunkt søge status som autoriseret CBAM-deklarant.

Autoriserede CBAM-deklaranter skal opgøre de indlejrede emissioner i deres import og købe CBAM-certifikater. Prisen på certifikaterne kobles til prisen på kvoter i EU’s ETS-system. Hvis der allerede er betalt en dokumenteret CO₂-pris i produktionslandet, kan den i relevante tilfælde modregnes.

Den første årlige CBAM-erklæring for import foretaget i 2026 skal efter de nuværende regler indsendes i 2027.

Det er ikke kun en opgave for økonomi- eller ESG-afdelingen

CBAM påvirker flere dele af virksomheden på samme tid. Indkøb skal vide, hvilke produkter og toldkoder der er omfattet. Logistik og told skal sikre, at importen bliver håndteret korrekt. Leverandører uden for EU skal kunne levere de nødvendige emissionsdata, hvis virksomheden vil anvende faktiske data frem for standardværdier.

For nogle virksomheder kan CBAM også ændre selve sourcing-regnestykket. To leverandører med samme produktpris kan få meget forskellige reelle omkostninger, hvis deres produktionsprocesser har forskellig CO₂-intensitet.

Hvad betyder det for danske virksomheder?

Danske virksomheder bør især være opmærksomme, hvis de importerer råvarer, komponenter eller halvfabrikata fra lande uden for EU inden for de omfattede produktgrupper.

CBAM kan påvirke både:

• den endelige importomkostning
• kravene til leverandørdata
• valget af leverandører og produktionslande
• told- og dokumentationsprocesser
• virksomhedens ESG- og indkøbsstrategi

Det betyder, at CBAM ikke bør behandles som et isoleret rapporteringskrav. For virksomheder med større importvolumener kan det være en del af den langsigtede indkøbs- og konkurrencestrategi.

Hvem bør reagere?

Virksomheder bør reagere nu, hvis de:

• importerer stål, aluminium, cement, gødning, hydrogen eller andre varer omfattet af CBAM
• køber produkter, hvor de er usikre på den korrekte toldkode
• har leverandører uden for EU, som endnu ikke kan levere emissionsdata
• nærmer sig eller overstiger de relevante importtærskler
• har betydelige indkøb fra CO₂-intensive leverandørkæder

Hvad kan du gøre nu?

1. Kortlæg jeres importerede varer. Start med CN/HS-koder og importmængder.
2. Afklar om CBAM gælder. Det er produktets toldklassifikation – ikke virksomhedens branche – der er afgørende.
3. Tal med jeres leverandører. Find ud af, om de kan levere verificerbare emissionsdata.
4. Beregn den økonomiske effekt. Indarbejd CBAM i landed cost og sourcing-beslutninger.
5. Placér et klart ansvar internt. Told, indkøb, økonomi og ESG bør ikke arbejde hver for sig.

Arbejder virksomheden bredere med grøn omstilling, kan det også være relevant at læse vores artikel om tilskud til grøn omstilling og ESG.

Hvordan kan Make It Happen hjælpe?

Make It Happen er ikke toldmyndighed eller juridisk rådgiver, men vi hjælper virksomheder med at gøre nye EU-krav operationelle i deres internationale forretning.

Det kan blandt andet være gennem:

• kortlægning af leverandører og sourcingrisici
• markeds- og leverandørstrategi
• ESG- og dokumentationsberedskab
• vurdering af alternative leverandørmarkeder
• strategisk sparring om international skalering

Har CBAM betydning for jeres import eller sourcing, kan I kontakte Make It Happen for en indledende dialog.

Kilder

Europa-Kommissionen: CBAM starts its transitional phase, 29. september 2023

Europa-Kommissionen: CBAM definitive regime

Bemærk: Artiklen er generel information og ikke juridisk, toldmæssig eller skattemæssig rådgivning. Kontrollér altid de gældende regler og jeres konkrete toldkoder.